fredag den 29. januar 2010

Hey det her er jo sjovt





Eneste ønske til fødselsdagen i morgen er "hjemmelavet hårpynt". Så jeg ryddede en Panduro-hobby i storcenteret og gik i gang. Stof og kantbånd har jeg jo heldigvis nok af. Limpistolen kunne jeg dog ikke finde (Kim siger den er på værkstedet, men det er der godt nok meget der er), så alt er klaret med dobbeltklæbende tape, så må vi se om det holder.

tirsdag den 26. januar 2010

Sissel og sutterne

Sissel er 3 år og 1mdr. og dybt! afhængig af "si hutter". Der er altid mindst 2 sutter inden for rækkevidde, en til munden, og mindst en til at gnide under næsen.

Lørdag skulle vi i storcenteret, og havde glemt at få sutter med (hun husker dem aldrig selv, men der er mega krise, hvis ikke de er med), og det gik faktisk glimrende, ingen kriser som ikke kunne være opstået under alle omstændigheder.

Nå hjemme igen finder hun sine elskede sutter, og dyrker dem i et par timer, inden hun lægger dem et sted. Kim får gæster, så jeg putter hende. "Or er mi hutter???" så jeg går ned for at lede, men finder dem "desværre" ikke. hun bliver egentligt ikke sur, men far skal også lede, så Kim leder lige så grundigt som mig...

Hun falder i søvn i vores seng uden problemer, men vågner dog et par gange i løbet af aftenen og er ked af det, men det gjorde hun nu også de sidste par aftener, tror hun drømmer. Søndag morgen vågner hun tidligt, og i løbet af dagen spørger hun et par gange efter sutterne, men accepterer at de er væk.

Søndag aften falder hun i søvn på 7 minutter, uden overhovedet at nævne sutterne

Da hun skal puttes mandag aften finder hun en sut under sengen, og er stolt som en pave. Lidt noget skrammel, men næste morgen glemmer vi den oppe i sengen :)

Tirsdag er også fin uden sut, hun snakker ikke om dem overhovedet. Tirsdag aften kommer der dog et serøst tilbagefald: da hun skal hælde risengrød op på sin tallerken får hun en stor klat brændende varm risengrød på sin hånd. Hun skriger! og det tror da pokker. Efter at hun har fået koldt vand på, spørger hun efter sutterne, og får dem. (jeg er alene hjemme, og Astrid er vågen, så tager den nemme løsning)
Risengrøden bliver spist i sofaen, mens hun ser Thomas tog, og jeg forsøger at lokke en flaske i en temmelig sur Astrid. Imens falder Sissel i søvn på sofaen, med sutterne.

Imorgen forsvinder de nok igen.

Så blev jeg også blogger

hmm tja hvad skal jeg dog egentlig med en blog? Jo jeg havde tænkt noget med at lægge billeder ud af pigerne så familie og venner kan følge med i deres udvikling. Så kunne jeg også forestille mig at her kommer til at stå noget om slynger, det er jo en stor del af mit liv, dels via slyngebarn, og dels via Tidsel. Og så vil der måske også komme til at stå noget om hvad jeg ellers render og laver.