lørdag den 29. november 2014

Julegavedrømme

Det bedste man kan gøre for mine børn pt er at gå med dem i BR og drømme. Nøj hvor de drømmer. plager ikke det fjerneste, men drømmer og ønsker sig, og er på imponerendevis helt ok med at vi forlader butikkenuden at have købt det mindste. 

Og det samme med katalogerne (de har Lego og BR, vi får ikke reklamer), der er flere sider med krydser end uden. Og nogle af katalogerne hænger nærmeat i laser. 

Sissel var med til at pakke astrids pakkekalender ind i dag, og da vi var færdige sagde hun at det var nogle gode gaver (alt fra 2 bolcher til en t-shirt) og at hun var spændt på hvad hun selv fik. Det var dejligt at hjælpes ad. Og hun var helt med på at en pk tusser med 8 i selvfølgelig blev delt op i 4 pakker.

Et eller andet må vi da have gjort rigtigt.

torsdag den 20. november 2014

Hørt ved bordet

Hørt ved aftenbordet.
Astrid: jeg kender en der hedder Bodil. Det er en ged.
Mor: Jeg kender også en Bodil, det er en på arbedet
Far: og den Bodil jeg kender er en tøjelefant.
Og mors lille nørd Sissel: Og sidste år var der en orkan der hed Bodil.

Og A toppede den så med og Bodils lillesøsterorkan hed Aurora. Hvor mon hun fangede den henne?
Nå men begge piger blev puttet mens vi snakkede om nordlys og om der mon er det i Norge til jul.

tirsdag den 23. september 2014

Så startede Sis med at spare op

På vej til FDF forleden snakkede Sis og jeg om det at snakke engelsk. Hun kunne godt tænke sig at komme til England og snakke engelsk.
Vi snakkede om at hun skulle være lidt bedre først, hun har jo kun haft det i skolen i halvanden måned.
Vi bliver enige om at det år hun bliver ti, der må hun tage enten mor eller far med til England. Og der skal spares sammen til turen.
Så i dag har vi fundet en krukke, Sis har skrevet "Sissels og K/Ls tur til England" på den, og der ligger 106,- i krukken. Tanken er 25,- mere om ugen.
Så skulle vi gerne ende på ca 3000,-

Og så er det jo så smart at Astrid er 3 år yngre end Sis,så når Sis har været afsted, så sparer vi op til næste tur.

Det bliver spændende at se hvor i England og hvem af os der skal med.

torsdag den 14. august 2014

Første tand tabt helt normalt.

Astrid har tabt sin første tand, sårn helt planmæssigt, om end lidt tidlig.
Den har rokket i lang tid, og i dag gjorde det ondt at spise æbler i Børnehaven, så der fik Andreas lov til at hive den ud.
Så nu ligger den oppe umder hovedpuden. Hmm den der Tandfe kom aldrig da Sis tabte tænder, men A har helt styr på hvordan det fungerer... Og Sis har kommenteret på det, og fair nok. Så hun må hellere få med tilbagevirkende kraft.
Astrid bliver 5 år om 2 mdr og fortænderne foroven tabte hun da hun var 1 1/2 (juni 11)

søndag den 3. august 2014

Surprise

Bedstefar Johannes fejrede sin 60-års fødselsdag i går. Vi kom ca kl 14:30 (inviteret til kl 15). Gårdspladsen var tom da vi kom. Men netop som vi gik hen mod stalddøren gik den op og ud myldrede et skønt virvar af børn og voksne. Mikael og Rikke med børn var ankommet en time tidligere (vi anede ikke de kom). Nøj hvor dejligt at se dem!.
Festen var fin, børnene legede, de voksne snakkede og Astrid spiste dyrekølle, når hun ikke lige messede Kød, kød, kød.
Søndag morgen var der rundstykker, og sådan en flok børnebørn, så kan bedstemor nok finde nutellaen frem :)
Efter morgenmaden var der badning i det nye kar og ridetur
Lige før middag kørte Due-reden afdeling Nord videre mod Vimmerby i Sverige, vi kørte op til farmor og farfar hvor pigerne skal være på ferie indtil onsdag (hvor de skal ned til bedsteforældrene inden de kommer hjem lørdag)
Sikke et dejligt døgn

lørdag den 19. juli 2014

Overnatning i træhytten

Kim var sikker på at pigerne ville sige nej, da han kl 21 spurgte om de ville sove i træhytten. Men det sagde de ikke! De jublede og jeg har aldrig set Sis få nattøj på, medicin etc så hurtigt før. Frem med soveposer, hovedpuder og liggeunderlag. Kim lagde en stor pressening over, og liggeunderlagene blev lagt på rad og række. Astrid hvor det var smallest og Kim hvor det var bredest. Og så en låge for hullet.

Spurgte om jeg skulle komme med morgenmad til dem? Ja tak!
Men hvilken slags morgenmad spiser man i en træhule?
Sis: " Budding!!"

Så i morgen når de vågner, står der en kurv med en skål budding, 3 små skåle og skeer, lige klar til at gå ombord i.
Sis er så meget sin fars datter på det punkt. ♥

Ps. Jeg sover desværre ikke derude, da jeg har ondt i skulderen. Tror ikke en nat på liggeunderlag vil gøre det bedre.

søndag den 18. maj 2014

Sikke en fantastisk St. Bededagsweekend, og en rokketand

Torsdag: Direkte fra skole/arbejde og op til bedstemor og bedstefar. Tidlig aftensmad (rådyrefrikasse/tænk mørbrad i fad med brun sovs, bare med supermørt rådyr), og så blev Kim og jeg puttet. Mens vi sov fik Astrid redet en tur, der blev spist hveder inden pigerne blev puttet.
Fredag: Kl 01:00 ringede vækkeuret, Kim og jeg skulle ud og løbe RUNway i Billund lufthavn, i anledning af deres 50 års jubilæum. Og da de jo skal bruge lufthavnen om dagen, så måtte vi løbe om natten.... Kim havde start på halvmarathon kl. 2:45 og jeg på 10 km kl. 3:30 (blev udsat 20 min). God tur og gode tider.
 Og da vi kom i mål (Kim 2 min efter mig)

Hjem og sove, efter at have fået morgenmad. Efter en sove-formiddag, hvor pigerne fik kørt traktor (og Astrid igen red en tur). Det er i øvrigt første gang Astrid har kørt traktor. 

På vej hjem kørte vi lige en smut i Legoland. 
 
Mors piger! Jeg er i øvrigt imponeret over den måde Sissel kan finde vej efter et kort. Hun har en god rummelig forståelse. 

Sluttede med en is i Vandel og tortillas på terassen da vi kom hjem. Nåede lige akkurat at få spist op inden der kom Disneysjov.  (Lotte fik slået resten af græsplænen med den lille plæneklipper)

Lørdag: Sove længe, rundstykker til morgenmad på terrassen. Astrid brokkede sig over at det ikke var rart at spise rundstykker når man har en rokketand... Vissevasse lille skat, du har ikke nogen rokketand (hun snakkede også om det forleden, men alle tænder rokker jo når man har hårdt nok fat i dem), men knageme om ikke den ene af midtertænderne i undermunden rokker. Den samme som hun snakkede om forleden, så den er ikke blevet løs ved et slag. 
. Solcreme på alle sammen, for det var så lækkert vejr. Plante i drivhuset, lege (hjemme og ved naboen). Kim fik Tulle (plænetraktoren) til at køre. Jubel jubel, som blev fejret med en is. En rigtig hyggedag i haven, men hele tiden med forventningen om at det hele bare ville blive bedre senere. 
Kl. 15 kørte vi nemlig op til det sommerhus som Mikael, Rikke, Mads Mikkel, Asbjørn og Clara Cecilie holder sommerferie i. Det var ubeskriveligt dejligt at se dem allesammen igen. 10 mdr. siden jeg sidst så Mikael og 4 mdr siden børnene sidst har leget sammen. De legede som om de havde set hinanden for 2 uger siden <3 nbsp="" p="">
Da vi skulle spise, satte Clara sig for bordenden og kalde på Onkel Kim, han skulle sidde ved siden af hende. Er imponeret over så godt hun husker os. 
Bedstemor og bedstefar sad sammen med resten af børnene. 

Jordbærgrød til dessert. Sis ville have resten af grøden med hjem (vi havde det med), men det fik hun nu ikke.
Så en tur ned på havnen i Stauning (300m fra sommerhuset) 


Det er Morbror Mikaels opgave at lærer pigerne at fiske, så kan jeg lærer drengene at sy eller noget. 
(øv der er slet ingen billeder af Clara, men til gengæld så kan jeg næsten mærke hendes hår mod min kind mens vi lå inde og læste godnathistorie). 
Pigerne faldt i søvn i bilen hjem, det blev sent.  

Søndag: Sov til kl. 8, og forude venter en dag hvor vi skal lufte naboens hund, nyde det dejlige vejr i haven og lade op til ugen der starter i morgen (jeg har 4 eksamensdage)


søndag den 20. april 2014

Der har været en lille påskehøne

Den har lagt et påskeæg.
Og vi ved netop hvor den har lagt det
For den har nemlig sagt det.
Se oppe, se nede
Du skal bare lede
Et lille påskeæg.

Sådan lød det meget rustent i morges da vi lå på rad og række inde i den store seng.
Pigerne strøg nedenunder, og på deres plads lå hver en pose med navn på og et skattekort, og så gik jagten ellers.
Sis kan nooogenlunde læse kortet.

Og ingen sure miner over at de store æg var på størrelse med et stort hønseæg, nok også fordi de har fået store æg fra begge hold bedsteforældre.

mandag den 7. april 2014

Drømmevækning

Jeg stod og var ved at få tøj på i morges da Pjevs blev ved med at kradse på døren til legeværelset. Så hoppede den op på vasketøjsbordet og kiggede på mig. Skal vi op og vække Sissel? Og så sprang den ned og kradsede på døren igen. Jeg lukkede op for den og hun gik hen til trappen. Kiggede efter mig for at spørge om det var ok at hun gik op. Ja ja rend du bare op til Sissel. Op af trappen og først ind til vores seng og se efter hende, og så ind til hendes egen seng. Så mens jeg forsøgte at vække Astrid, så hoppede Pjevs op til sis og skubbede blidt til hendes kind med snuden. Gik lidt rundt på dynen, skubbede igen indtil Sis lettede lidt på dynen så den kunne komme ned til hende og putte.

søndag den 9. marts 2014

Årets mest fesne mor

I følge Astrid i hvertfald.
Lækker lun forårsdag med alt hvad den indebærer af "Må jeg tage jakken af?" "Jeg vil have sandaler på" blev lige toppet med "Mor du skal sætte badebassinet op".

Nej skattepige. Det er marts måned! Du skal ikke bade i haven

Øv!

Nå men vi fik da hængekøjen aka klatrestativet ud

søndag den 16. februar 2014

Dagens Astrid.

Oppe i Norge der boede tre trolde. Troldefar og troldemor og lille Clara Cecilie.

A er i øvrigt på popcorn og bif date med Magnus. ♥

lørdag den 15. februar 2014

Vinterferie på Rømø

Det er længe siden vi sidst har været her allesammen, så da lejerne ikke betalte, passede det os faktisk glimrende.
Tog ned tirsdag og hjem lørdag.
Mandag var vi i Tante Andantes hus i Lemvig.