onsdag den 25. august 2010

Familieforøgelse

I fredags hentede vi tre små bløde uldtotter ved Maria. Sissel bestemte at den ene skulle hedde Dame (vi troede først hun sagde Dana), og Kim mente at de to andre lignede nogen han havde haft som barn, så de hedder Tykke og Pjevs.






Her efter 5 dage er de hele tiden i samme rum som os, især hvis pigerne er hjemme eller Astrid spiser. De har luret at der er godter under hendes stol.

Sissel er så forsigtig med dem, hun elsker at fodre dem, og nusse dem mens de spiser.
Astrid er jo kun knap 11 mdr, så hun er anderledes kontant, men de har lært llyden af ivrig kravlebaby at kende. Og de er faktisk begyndt at turde nærme sig hende. Det er ikke lykkedes hende at hive dem i halen eller lign endnu, heldigvis.

Så skal de bare lige lære at man ikke skider/tisser andre steder end i kattebakken... men det kommer jo nok.

I øvrigt: den mørke er Tykke, den lyse er Pjevs og den plettede er Dame

tirsdag den 10. august 2010

Astrid er et rigtigt lille madøre


Med sissel sad vi troligt og madede hende. Astrid nægter skeer! Især hvis vi har fat i dem! Kun ved morgengrøden accepteres skeen som koncept. Heldigvis er hun god til at spise selv. Om end det nogle gange, som eks i aften, gør at hun skal direkte i bad.
Hun er klart bedst til: lasagne, pastasovs, sammenkogt ret med ris, røde pølser, svinemørbrad og pandekager.
Og med 7tænder er der jo ingen grænser for hvad der kan ryge indenbords