fredag den 14. oktober 2011

Astrid er ikke længere en baby!

Astrid blev 2 år for en uge siden. Så er man ikke længere en baby!

Siden fødselsdagen har hun nægtet at spise med børnebestik, nægtet at bruge plastkrus ligesom hun ikke længere vil bruge børnetallerknerne.

Hun er inden for den sidste måned på eget initiativ flyttet i "stor seng" (Sissels juniorseng som blev ledig da Sissel fik en alm boxmadras)
Barnevognen ser hun slet ikke som hendes, og herhjemme sover hun ikke mere til middag.

Hun tager selv tøj på, og vi hentede i tirsdags en pige i børnehaven der havde to benvarmere på det ene ben og ingen på det andet. Kjolen var ikke alene med vrangen ud, men også med mærket siddende omme foran.

Hun render tit uden ble, og det går faktisk glimrende. Hun har ikke mange uheld. Når hun går på toilettet, tisser hun med det samme. Hun ved præcis hvordan det foregår, både stort og småt. Natbleen er som oftest tør.

Sproget rykker. Hun siger rigtigt mange ting,
Né=Dyne
Mi baba= min barbapapa
Or er du? Hvor er du?
Issi=Sissel
Ilde=Tilde
Dyng naj=Gyng mig

Hun er super god til at dele med Sissel: Giv hende to vingummier, og hun stormer afsted for at give Sissel den ene.

Hun elsker at fodre hønsene og nusse rundt med kattene.
Hvis man beder hende om noget, så gør hun det: eks. "kan du smide det her i skraldespanden?"

Hun er en rigtig selvstændig dejlig pige, der elsker at guffe hindbær direkte af planten, der elsker sin barbapapa bamser og knuselsker sin mor, far og Storesøster