onsdag den 23. februar 2011

Sissel har knækket bogstavkoden.




Mens jeg puttede Astrid hyggede Kim og sissel. Da jeg var blevet vækket (ja ja men det er altså ved samsovning at a falder bedst i søvn) skulle jeg putte sis. Hun var ikke sen til at afsløre at de havde pakket gaver ind "til en mor, der bor i vores hus" Uh hvem mon det dog kunne være. Kim kom med gaverne. Der var en perleplade i den ene og en flot tegning i den anden. Og uden på havde hun skrevet selv. Lidt hjælp til at vende R rigtigt, men ellers selv.

Jeg er så stolt af hende!

mandag den 7. februar 2011

Sej hestetøs


Sissel har ellers ikke været stolt ved bedstemors heste, men i går var de det helt store. Og hun red faktisk en temmelig lang tur, med bedstefar ved træktovet og bedstemors faste greb i flyverdragten. Øj hun var koncentreret og sikke stolt hun var. Skønt at se. (og så vil jeg hellere have en datter der bliver hestetøs end en der er sportfreak)

lørdag den 5. februar 2011

Geografiprøven

Ingen bog, ingen noter, forkert svar tæller negativt og der kan godt være mere end et rigtigt svar til hver spm.

Hvorfor er det varmere ved ækvator?
A: tættere på solens sinus
B: tættere på solens zenit
C: tættere på solen

Hvad er forskellen på ”vejr” og ”klima”?
A: Vejr er sol og regn, klima er vind og tryk
B: Der er ingen forskel, det er to ord for det samme
C: vejr er konkrete begivenheder, Klima er gennemsnit

Hvad bruger man en hydrotermfigur til:
A: at vise nedbør og temperatur
B: at finde ud af hvilken klima zone der er
C: at sige noget om hvor stedet ligger

Hvad påvirkes af corioliskraften:
A: Vand
B: vind
C: temperatur

Hvordan påvirker coriolis vind/vand/temp:
A: Kraftigere (vind/havstrøm/temp)
B: Svagere
C: afbøjer vind/vand eller gør temp ustabile

Hvor er corioliskraften stærkest:
A: polerne (både nord- og syd-)
B: ækvator
C: den er ens alle steder

Hvad er forskellen på en orkan og en tornado:
A: stedet
B: størrelsen
C: måden den dannes

Hvor er det varmest:
A: Ved termisk lavtryk
B: ved termisk højtryk
C: ingen forskel i løbet af året

Hvad er ”normaltrykket”:
A: 1013hpa
B: 1 atm
C: 760 mmHg