søndag den 16. december 2012

Weekendens store aha-oplevelse

Vi har været på Rømø i weekenden. Fejrede Sissels 6 års fødselsdag sammen med Bedstemor og Bedstefar, farmor og farfar.
Lørdag morgen over rundstykkerne i nr. 42, kalder jeg selvfølgelig mor for mor, og far for far. Og så kunne man nærmest se 10-øren falde for Astrid... Bedstemor er jo mors mor! Og bedstefar er mors far!
Omkring frokost kom farmor og farfar. Og sørme om ikke far (Kim) kaldte dem for mor og far. Vi fik godt mange gange at vide at "bedstemor er din mor, mor" og "Farfar er din far, far". Og i dag til putningen, blev det sørme lige verificeret igen.


lørdag den 15. december 2012

Sissel 6 år 2012

Dagen startede lige efter bogen. Vækkede hende med sang og gaver. Hun var på magisk vis, som altid næsten, havnet inde ved os.
Fra Astrid fik hun en Pillow Pets enhjørning. Årh hvor hun elsker elsker elsker den! Fra os kom der et spil til nintendoen, med Build a bear)

Hyggelig morgen, og så i skole, hvor hun blev fejret behørigt.
Alle pigerne fra begge 0. Kl skulle med hjem, sammen med Tilde.
Hjemme blev der åbnet en masse masse gaver: sparegris, krus, stofmaling, penge, hårpynt mv.
Menuen var risengrød (15 piger spiser risengrød af 4 1/2 l mælk) som blev indtaget på et langt stykke stof på gulvet i stuen.
Så kom kunststykket at få dem alle i flyverdragterne, og ud på kattejagt. Det var sgi koldt! Men de kløede på med stor iver, og de fik fundet de fleste nisser og katte.
Inde igen kom præmien: snolderposer. Spontant gik de igang med stopdans, på det tomme stuegulv, inden de selv dækkede bord til boller og prinsessekagen. Prinsessekagen var i virkeligheden en stor meget flot romkugle. Og den vakte behøring iiiih, Åhhhhh, wooow og wauuuw. Da den var væk, var der en skøn, fri, larmende leg indtil forældrene kom.

Sis var godt mør da de sidste gik kl 17. Aftensmaden var Risengrød (og pizza til vi voksne) spist foran fjernsynet. Da disney sjov var færdig, var vi færdige med at pakke bilen, så vi kom i bilen og kørte til Rømø. Begge piger faldt i søvn i bilen.
Og som om dagen ikke havde været perfekt i forvejen, så blev den endnu bedre af at bedstemor stod klar til at sidde og putte med Sis i sofaen, mens vi fik redt sengene.

Fra bedstemor og bedstefar: mikrofon med stativ og FDF bestik og tallerken.
Farmor og farfar: pixeline spil, håndleds- og knæbeskyttere, glimmerlim og vinduesmaling