søndag den 18. maj 2014

Sikke en fantastisk St. Bededagsweekend, og en rokketand

Torsdag: Direkte fra skole/arbejde og op til bedstemor og bedstefar. Tidlig aftensmad (rådyrefrikasse/tænk mørbrad i fad med brun sovs, bare med supermørt rådyr), og så blev Kim og jeg puttet. Mens vi sov fik Astrid redet en tur, der blev spist hveder inden pigerne blev puttet.
Fredag: Kl 01:00 ringede vækkeuret, Kim og jeg skulle ud og løbe RUNway i Billund lufthavn, i anledning af deres 50 års jubilæum. Og da de jo skal bruge lufthavnen om dagen, så måtte vi løbe om natten.... Kim havde start på halvmarathon kl. 2:45 og jeg på 10 km kl. 3:30 (blev udsat 20 min). God tur og gode tider.
 Og da vi kom i mål (Kim 2 min efter mig)

Hjem og sove, efter at have fået morgenmad. Efter en sove-formiddag, hvor pigerne fik kørt traktor (og Astrid igen red en tur). Det er i øvrigt første gang Astrid har kørt traktor. 

På vej hjem kørte vi lige en smut i Legoland. 
 
Mors piger! Jeg er i øvrigt imponeret over den måde Sissel kan finde vej efter et kort. Hun har en god rummelig forståelse. 

Sluttede med en is i Vandel og tortillas på terassen da vi kom hjem. Nåede lige akkurat at få spist op inden der kom Disneysjov.  (Lotte fik slået resten af græsplænen med den lille plæneklipper)

Lørdag: Sove længe, rundstykker til morgenmad på terrassen. Astrid brokkede sig over at det ikke var rart at spise rundstykker når man har en rokketand... Vissevasse lille skat, du har ikke nogen rokketand (hun snakkede også om det forleden, men alle tænder rokker jo når man har hårdt nok fat i dem), men knageme om ikke den ene af midtertænderne i undermunden rokker. Den samme som hun snakkede om forleden, så den er ikke blevet løs ved et slag. 
. Solcreme på alle sammen, for det var så lækkert vejr. Plante i drivhuset, lege (hjemme og ved naboen). Kim fik Tulle (plænetraktoren) til at køre. Jubel jubel, som blev fejret med en is. En rigtig hyggedag i haven, men hele tiden med forventningen om at det hele bare ville blive bedre senere. 
Kl. 15 kørte vi nemlig op til det sommerhus som Mikael, Rikke, Mads Mikkel, Asbjørn og Clara Cecilie holder sommerferie i. Det var ubeskriveligt dejligt at se dem allesammen igen. 10 mdr. siden jeg sidst så Mikael og 4 mdr siden børnene sidst har leget sammen. De legede som om de havde set hinanden for 2 uger siden <3 nbsp="" p="">
Da vi skulle spise, satte Clara sig for bordenden og kalde på Onkel Kim, han skulle sidde ved siden af hende. Er imponeret over så godt hun husker os. 
Bedstemor og bedstefar sad sammen med resten af børnene. 

Jordbærgrød til dessert. Sis ville have resten af grøden med hjem (vi havde det med), men det fik hun nu ikke.
Så en tur ned på havnen i Stauning (300m fra sommerhuset) 


Det er Morbror Mikaels opgave at lærer pigerne at fiske, så kan jeg lærer drengene at sy eller noget. 
(øv der er slet ingen billeder af Clara, men til gengæld så kan jeg næsten mærke hendes hår mod min kind mens vi lå inde og læste godnathistorie). 
Pigerne faldt i søvn i bilen hjem, det blev sent.  

Søndag: Sov til kl. 8, og forude venter en dag hvor vi skal lufte naboens hund, nyde det dejlige vejr i haven og lade op til ugen der starter i morgen (jeg har 4 eksamensdage)