mandag den 31. januar 2011

Sidder i mørket/lykken ved at ha en halvandenårig

Sidder og er ved at putte Astrid. Det er mørkt i rummet. A har ramt en træls fase, der der hvor man udforsker hvor hysterisk man skal blive før man bliver kylet ud af vinduet. Hun er stadig langt fra at ryge ud, men hun hysser stadig. Ligger bare på gulvet og skriger. Skriger så snot og savl står omkring hende så duften af vådt trægulv breder sig i rummet.
Så! nu er hun lidt stille, måske hun er ved at overgive sig. Jeg byder hende sutten. Den bliver kastet afsted! Og vi tager en omgang til. Hun græder selvfølgelig ikke alene, jeg er ved hende hele tiden.
Uh det er en træls fase. At udforske sit eget temperament og lære hvordan man kan reagere i forskellige situationer.
Håber snart hun lærer det, eller jeg finder mine ørepropper.