tirsdag den 18. juni 2013

Den er lidt ensom

Den ene fortand. Helt uden naboer.
Sis tabte en tand igen i går. 7 tænder på et år. Tror faktisk det i de her dage er et år siden den første blev løs. Og så tabte hun dem i august '12.
De er egentligt et godt billede på hvor meget der er sket på det år. For et år siden var hun af og til pjevset når hun blev afleveret i børnehaven. Hun kunne ikke cykle sikkert, var usikker på sig selv og der var meget hun ikke turde, eks svævebanen i haven.
NU: kan selv gå hjem fra skolen, cykler rundt i sfo-tiden, kan gå i Brugsen og handle, tusser rundt på computeren. Er ved at knække læsekoden, kan stave sig igennem rigtigt meget. Drøner rundt til FDF, elsker Polar explorer i Legoland og svævebanen tager hun bare i armene.
Men hun vil stadig helst putte ved os om aftenen. <3
Vores store, dejlige pige.