søndag den 18. maj 2014

Sikke en fantastisk St. Bededagsweekend, og en rokketand

Torsdag: Direkte fra skole/arbejde og op til bedstemor og bedstefar. Tidlig aftensmad (rådyrefrikasse/tænk mørbrad i fad med brun sovs, bare med supermørt rådyr), og så blev Kim og jeg puttet. Mens vi sov fik Astrid redet en tur, der blev spist hveder inden pigerne blev puttet.
Fredag: Kl 01:00 ringede vækkeuret, Kim og jeg skulle ud og løbe RUNway i Billund lufthavn, i anledning af deres 50 års jubilæum. Og da de jo skal bruge lufthavnen om dagen, så måtte vi løbe om natten.... Kim havde start på halvmarathon kl. 2:45 og jeg på 10 km kl. 3:30 (blev udsat 20 min). God tur og gode tider.
 Og da vi kom i mål (Kim 2 min efter mig)

Hjem og sove, efter at have fået morgenmad. Efter en sove-formiddag, hvor pigerne fik kørt traktor (og Astrid igen red en tur). Det er i øvrigt første gang Astrid har kørt traktor. 

På vej hjem kørte vi lige en smut i Legoland. 
 
Mors piger! Jeg er i øvrigt imponeret over den måde Sissel kan finde vej efter et kort. Hun har en god rummelig forståelse. 

Sluttede med en is i Vandel og tortillas på terassen da vi kom hjem. Nåede lige akkurat at få spist op inden der kom Disneysjov.  (Lotte fik slået resten af græsplænen med den lille plæneklipper)

Lørdag: Sove længe, rundstykker til morgenmad på terrassen. Astrid brokkede sig over at det ikke var rart at spise rundstykker når man har en rokketand... Vissevasse lille skat, du har ikke nogen rokketand (hun snakkede også om det forleden, men alle tænder rokker jo når man har hårdt nok fat i dem), men knageme om ikke den ene af midtertænderne i undermunden rokker. Den samme som hun snakkede om forleden, så den er ikke blevet løs ved et slag. 
. Solcreme på alle sammen, for det var så lækkert vejr. Plante i drivhuset, lege (hjemme og ved naboen). Kim fik Tulle (plænetraktoren) til at køre. Jubel jubel, som blev fejret med en is. En rigtig hyggedag i haven, men hele tiden med forventningen om at det hele bare ville blive bedre senere. 
Kl. 15 kørte vi nemlig op til det sommerhus som Mikael, Rikke, Mads Mikkel, Asbjørn og Clara Cecilie holder sommerferie i. Det var ubeskriveligt dejligt at se dem allesammen igen. 10 mdr. siden jeg sidst så Mikael og 4 mdr siden børnene sidst har leget sammen. De legede som om de havde set hinanden for 2 uger siden <3 nbsp="" p="">
Da vi skulle spise, satte Clara sig for bordenden og kalde på Onkel Kim, han skulle sidde ved siden af hende. Er imponeret over så godt hun husker os. 
Bedstemor og bedstefar sad sammen med resten af børnene. 

Jordbærgrød til dessert. Sis ville have resten af grøden med hjem (vi havde det med), men det fik hun nu ikke.
Så en tur ned på havnen i Stauning (300m fra sommerhuset) 


Det er Morbror Mikaels opgave at lærer pigerne at fiske, så kan jeg lærer drengene at sy eller noget. 
(øv der er slet ingen billeder af Clara, men til gengæld så kan jeg næsten mærke hendes hår mod min kind mens vi lå inde og læste godnathistorie). 
Pigerne faldt i søvn i bilen hjem, det blev sent.  

Søndag: Sov til kl. 8, og forude venter en dag hvor vi skal lufte naboens hund, nyde det dejlige vejr i haven og lade op til ugen der starter i morgen (jeg har 4 eksamensdage)


søndag den 20. april 2014

Der har været en lille påskehøne

Den har lagt et påskeæg.
Og vi ved netop hvor den har lagt det
For den har nemlig sagt det.
Se oppe, se nede
Du skal bare lede
Et lille påskeæg.

Sådan lød det meget rustent i morges da vi lå på rad og række inde i den store seng.
Pigerne strøg nedenunder, og på deres plads lå hver en pose med navn på og et skattekort, og så gik jagten ellers.
Sis kan nooogenlunde læse kortet.

Og ingen sure miner over at de store æg var på størrelse med et stort hønseæg, nok også fordi de har fået store æg fra begge hold bedsteforældre.

mandag den 7. april 2014

Drømmevækning

Jeg stod og var ved at få tøj på i morges da Pjevs blev ved med at kradse på døren til legeværelset. Så hoppede den op på vasketøjsbordet og kiggede på mig. Skal vi op og vække Sissel? Og så sprang den ned og kradsede på døren igen. Jeg lukkede op for den og hun gik hen til trappen. Kiggede efter mig for at spørge om det var ok at hun gik op. Ja ja rend du bare op til Sissel. Op af trappen og først ind til vores seng og se efter hende, og så ind til hendes egen seng. Så mens jeg forsøgte at vække Astrid, så hoppede Pjevs op til sis og skubbede blidt til hendes kind med snuden. Gik lidt rundt på dynen, skubbede igen indtil Sis lettede lidt på dynen så den kunne komme ned til hende og putte.

søndag den 9. marts 2014

Årets mest fesne mor

I følge Astrid i hvertfald.
Lækker lun forårsdag med alt hvad den indebærer af "Må jeg tage jakken af?" "Jeg vil have sandaler på" blev lige toppet med "Mor du skal sætte badebassinet op".

Nej skattepige. Det er marts måned! Du skal ikke bade i haven

Øv!

Nå men vi fik da hængekøjen aka klatrestativet ud

søndag den 16. februar 2014

Dagens Astrid.

Oppe i Norge der boede tre trolde. Troldefar og troldemor og lille Clara Cecilie.

A er i øvrigt på popcorn og bif date med Magnus. ♥

lørdag den 15. februar 2014

Vinterferie på Rømø

Det er længe siden vi sidst har været her allesammen, så da lejerne ikke betalte, passede det os faktisk glimrende.
Tog ned tirsdag og hjem lørdag.
Mandag var vi i Tante Andantes hus i Lemvig.

søndag den 1. december 2013

Julen er begyndt

Historien gentager sig. Nu i moderne udgave, hvor vi ikke er afhængig af at skulle sidde foran skærmen på et bestemt tidspunkt.
Pigerne elsker Shanes jul, og når det kombineres med Jul på Slottet... så er de klistret til skærmen.

Nissen kom i nat, faktisk kiggede han forbi allerede i går aftes med en Lego Friends julekalender. Årh hvor blev især Sis ellevild! A åbner ulige dage og sis lige dage.

Igår fik pigerne lov til at sætte deres plastik juletræ op på deres værelse. Årets højdepunkt.

Julesokkerne hænger i Brugsen og julemanden kom med godteposer da juletræet blev tændt.